Nyheder

Generalforsamling i Entomologisk Forening 2025, 8. april kl. 19.00

 Universitetsparken 15, 2100 Kbh. Ø – kælderindgangen under (tidligere) Zoologisk Museum – dørene er åbne 15 min. før mødestart.

Dagsorden for generalforsamlingen

 

1.      Valg af referent og dirigent.

2.      Beretning fra bestyrelsen.

3.      Regnskab 2024 v. kassereren.

Regnskabet er sendt til medlemmerne via mail


4.      Indkomne forslag

Bestyrelsen foreslår 4 ændringer af vedtægter. De nuværende vedtægter kan findes her:

https://drive.google.com/file/d/1WCO3sc5Ln2VM9vMrwWx2kI21iwUv88cb/view


Slettes:

§4

Entomologisk Forening er tilsluttet Dansk Entomologisk Forening - DEF og Entomologisk

Fagudvalg - EFU. Foreningens bestyrelse vælger repræsentanter til varetagelse af foreningens

interesser i forhold til myndigheder og andre foreninger.

Begrundelse: Vedtægter justeres til virkeligheden

§9

Ændres:

[...] samt et redaktionsudvalg bestående af ca. tre medlemmer, herunder mindst et bestyrelsesmedlem.

Redaktionsudvalget udpeger en hovedredaktør.

Ændres til:

Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at der er en fungerende redaktør på Entomologiske Meddelelser. Redaktøren kan nedsætte et redaktionsudvalg. Bestyrelsen udpeger en ansvarlig for kontakt til redaktøren.

Begrundelse: vedtægter justeres til virkeligheden

§16

Ændres:

Bestyrelsen indvarsler generalforsamlingen mindst 14 dage før dens afholdelse ved skriftlig

meddelelse til alle medlemmer og vedlagt dagsorden.

Ændres til:

Bestyrelsen indvarsler generalforsamlingen mindst 4 uger før dens afholdelse via email og opslag på hjemmeside. Den endelige dagsorden med indkomne forslag udsendes på samme vis senest en uge før afholdelsen.

Begrundelse: Vi udsender ikke længere alm. breve, og der skal findes en balance for at medlemmer kan stille forslag. De nuværende regler siger, at alle medlemsforslag skal være bestyrelsen i hænde lang tid før generalforsamlingen overhovedet er indkaldt, hvilket demokratisk er problematisk.

§17

Ændres

Et forslag fremsat af bestyrelsen eller af medlemmer kan behandles på en generalforsamling,

hvis forslaget er angivet i dagsordenen i den form, det har fra forslagsstillerens side, og det

er blevet bekendtgjort med lovligt varsel.

Forslag fremsat af medlemmer til behandling på en ordinær generalforsamling skal med

navns underskrift være bestyrelsen i hænde inden den 1. marts.

Ændres til:

Forslag fremsat af bestyrelsen eller af medlemmer behandles på generalforsamlingen under punktet ”indkomne forslag”.

Forslag fra medlemmer sendes via email til foreningen senest 14 dage før generalforsamlingen, så disse kan medgå den endelige dagsorden.

Begrundelse: Det hele er en balancegang. På den ene side skal medlemmer have tid til at formulere forslag. På den anden side skal folk også have rimelig tid til at tage stilling til forslag.


5.      Budget 2025 v. kassereren

Forslag til budget er sendt via mail

6.      Valg af bestyrelse mv.

 

Jf. vedtægterne er valgene til poster 2-årige, og halvdelen af bestyrelsen, 3-4 medlemmer + formand/kasserer, er på valg af gangen:


Rasmus Keis Neerbek (formand) - ikke på valg

Aslak Kappel Hansen - ikke på valg

Jan Pedersen - ikke på valg

Jan Fischer Rasmussen - ikke på valg

Oskar Zytnik - ikke på valg

 

Valg af kasserer 

Mogens Hansen (kasserer) – på valg, genopstiller ikke


Valg til bestyrelsen

Linda Kjær Thomsen –  på valg, genopstiller

Frederik Leck Fisher – på valg, genopstiller

Lars Thomas – på valg, genopstiller


Bestyrelsen består af 8-10 personer, så der er altså en ledig plads i den ordinære bestyrelse, selv hvis alle genvælges. 


 Valg af revisorer og revisorsuppleant; alle tre vælges for et år ad gangen.

 

Henrik Enghoff revisor. Genopstiller

Bjarne Skule revisor. Genopstiller

Palle Jørum revisor-suppleant.

 

7.      Evt.


Efter generalforsamlingen ca. kl. 20.00 vil Sara Helene Gregersen holde oplæg om ådsler og entomologi.


Ådsler udgør et vigtigt habitat for mange insekter, herunder ådselsbiller. Silphinae, der for nyligt er blevet anerkendt som en underfamilie af rovbillerne, er stærkt tilknyttet ådsler.

Under et pilot feltstudie (speciale) på Skovsgaard Gods (Langeland), er tilstanden for ådselsbiller og desuden andre rovbiller blevet undersøgt, samt betydningen af størrelsen / typen på ådsler (rotter, kaniner og rådyr). Desuden er nuværende lovgivning på anvendelse af døde dyr blevet udfordret.  


Foredrag i Entomologisk Forening, 11. marts 2025 kl. 19.30

Guldsmede og andre insekter fra Andalusien, v. Jan Fischer Rasmussen

Jeg deltog i den europæiske guldsmede-kongres ECOO 2024 i Sevilla. Efter de tre dages kongres var der en 1-dags ekskursion og en 5-dages "post congress tour". Jeg viser billeder af især de mange guldsmede, som jo var turens hovedformål, men også andre insekter og lidt blandet natur fra området. 

Entomologisk Årsmøde 2025, 1-2. marts, v. Lepidopterologisk Forening

Denne gang afholdes årsmødet ved Næstved.

Tilmelding til årsmødet sker via dette link: www.lepidoptera.dk/arsmoede/ 

Vi opfordrer naturligvis til, at man deltager og ikke mindst overvejer at bidrage med oplæg til søndagens program. 

Foredrag i Entomologisk Forening, 21. januar 2025 kl. 19.30

Kunsten at elske sine bladlus, v. Linda Kjær-Thomsen

Amatør-entomologen Linda Kjær-Thomsen tager jer med på en rejse ind i bladlusenes forunderlige verden.

Bladlus er både ret nemme og vildt svære at artsbestemme, men der findes fif og tricks til at få en del af dem i mål. Vi kommer omkring bodyguards, vampyrer, galler og uldtotter. Der bliver vist eksempler på mange af de forskellige bladlusfamilier, livsstrategier og fjender.

Foreningen har en stak af den kendte forsker Ole B. Heides 2 bind om bladlus i serien Danmarks Fauna, som fremmødte kan erhverve til en ret favorabel pris.

Nyhedsbrev for januar 2025

Så er seneste nyhedsbrev klar, bl.a. med en oversigt over forårets aktiviteter. Læs det her:
https://drive.google.com/file/d/1mDaE4AOUsQoAsUNSapegdhZY9c0uIvcJ/view?usp=sharing


Streaming af møder: Er du medlem af Entomologisk Forening, og ønsker at deltage i et af vores møder via zoom, så send en mail til os, så returnerer vi med et link. Vi er i opstartsfasen af at tilbyde dette, så hvis der er tekniske udfordringer, så bær over med os.

Foredrag i Entomologisk Forening, 26. november 2024 kl. 19.30

Hvordan skabes en god nøgle? -med rovbilleslægten Philontus som eksempel, v. Lucas Geisler

Rovbiller er en af verdenens største familier af organismer. De udgør i Danmark over 1000 af Danmarks ca. 4000 billearter. Men hvordan arbejder man med så store grupper af dyr? Af de mange danske rovbiller er den karismatiske slægt Philonthus prominent, artsrig og vidt udbredt.

Denne slægt og arbejdet med udarbejdelsen af en identifikationsnøgle har været med til at starte en ny bølge af nøgler der gør identifikation af biller lettere. I dette oplæg vil vi gå i detaljen om hvordan nøgler skabes og hvad der gør en nøgle god, arbejdet med Philonthus slægten vil blive brugt som eksempel.

Foredrag i Entomologisk Forening, 12. november 2024 kl. 19.30

De danske bænkebidere: Hvad fanden blev der af Armadillidium zenckeri? Hvorfor er der kun blå bænkebidere i Svendborg og i Helsingør?

Lars Thomas er en af de få som har kigget nærmere på bænkebiderne herhjemme, og vil denne aften løfte sløret lidt for denne oversete gruppe.

Med kun omkring 30 arter fylder bænkebiderne ikke meget på listen over Danmarks dyrearter. Der er heller ikke mange som har interesseret sig for dem på et mere videnskabeligt plan - den sidste større undersøgelse/indsamling af bænkebidere i Danmark er mere end 60 år gammel. Og det er en skam, for bænkebidere har mange sjove egenskaber som det nok er værd at kigge nærmere på. Og så er der også lige et par vaskeægte mysterier at gå igang med. Hvor mange arter har vi reelt i Danmark? Hvad skete der med kuglebænkebideren Armadillidium zenckeri, som er set en gang for 60 år siden, og aldrig sidenhen? Hvordan kan det være, at man ind i mellem finder blå eller lilla bænkebidere i Danmark? Og hvorfor er de koncentreret omkring Svendborg og Helsingør?

Bemærk at vi vil forsøge også at tilbyde streaming af mødet til medlemmer af Entomologisk Forening.

Dørene åbnes kl. 19.15, og indgangen er som vanligt via kælderen under det tidligere Zoologisk Museums indgang.


Entomologisk Forening på arter.dk

Vi har nu fået oprettet et fællesskab på arter.dk. Vi opfordrer naturligvis alle medlemmer til at tilmelde sig dette.

Nyhedsbrev for Entomologisk Forening oktober 2024 kan læses her:

drive.google.com/file/d/1f7dfmtZdOCgke4FkNtbOqA4OczpwJvkI/view?usp=drive_link 

Nyhedsbrev for Entomologisk Forening juni 2024 kan læses her:

https://drive.google.com/file/d/1K0tPNXJTo7LbGIpCmPRreUVyxsT3z5xU/view?usp=sharing

Nyhedsbrev for Entomologisk Forening april 2024 kan læses her: 

https://drive.google.com/file/d/1yCV_TTT_Oq9OEZYkMVmRpjXxM8rWwEld/view?usp=drive_link

Rettelse vedr. kontingent

Desværre har vi i den sidste meddelelse fået indført et forkert konto-nr.

Det korrekte nr. du skal bruge er nedenstående.

Vi beklager fejlen.

Kontingent 2024.

Indbetaling af kontingent for 2024 kan ske til

Danske Bank. Reg. Nr. 1551 Konto 6404294

Kontingent for medlemmer er 275,00, for par: 325.00

Studerende, og andre under 30 år: 100,00 kr.

Abonnement for 2024: 450,00 kr.

Indbetales inden 1. april 2024

Nyhedsbrev for Entomologisk Forening september 2023 kan læses her: https://drive.google.com/file/d/1yQ1Nrof9H1DU5ATxyfABpuLo3qA9OHPt/view?usp=drive_link


Nyhedsbrev for Entomologisk Forening juni 2023 kan læses her:

 https://drive.google.com/file/d/1CabA7_BCnJzaIlx9XNisLv105ZuJmI0k/view?usp=drive_link